‘Narko’ fundet i busk

ØLSTYKKE: Fundet af en pose med et hvidt pulver vakte en del bekymring, mandag middag. Posen lå i et buskads ved Fakta.

Det var en 23-årig kvinde som slog alarm til politiet efter fundet af den mistænkelige pose, alarmen indløb kl. 12.45.

Posen var gennemsigtig, og blev fundet i et buskads og mange ting omkring posen pegede mod at det kunne være narkotika.

En politipatrulje kom til stedet og fik fat i den mistænkelige pose, mistanken omkring muligt barkotika var så stor at posen blev taget med ind på politistationen.

Her endte hele sagen formentlig i et højt latterudbrud, for da betjentene åbnede posen og testede pulveret, bredte der sig en vanlig duft af vaskepulver.

Posen indeholdt blot vaskepulver, og var således aldeles uskadelig.