Kriminalmagasinet Politirapporten

Narkobilist uden kørekort var kun bilejer i een uge

SOLRØD: Mandag formiddag kl.09.58 blev en færdselspatrulje i et civilt køretøj med videoudstyr overhalet af en ældre personbil, der kørte hurtigere end tilladt i sydgående retning på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød Strand.

Politiet indledte en hastighedsmåling og kunne kort efter konstatere, at føreren af personbilen kørte med mindst 132 km/t mod de højst tilladte 110 km/t ifølge skiltningen på motorvejen.

Personbilen blev ført af en 24-årig mand fra København S, som blev sigtet for hastighedsovertrædelsen – men det var blot begyndelsen da det viste sig, at han i forvejen var frakendt kørekortet, blev han også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Desuden kunne politiet mistænke ham for at være påvirket af narkotika under kørslen, efter at politiet havde konstateret en kraftig lugt af hash i bilens kabine.

Den 24-årige blev efter sigtelsen for narkokørsel kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Politiet sørgede også for at få fjernet den 24-åriges bil fra motorvejen, idet dagens kørsel var fjerde gang inden for de seneste tre år, at han blev afsløret i at køre bil trods det manglende kørekort.

Personbilen, som den 24-årige havde været ejer af i en uge, blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation i et retsmøde, som den 24-årige vil blive indkaldt til, når sagerne mod ham skal afgøres.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce