En 33-årig mand fra Jylland er tirsdag blevet idømt fire års fængsel ved Retten på Bornholm for narkohandel.
Anklagemyndigheden på Bornholm tiltalte den 33-årige mand for syv gange sidste år at have leveret narkotika til en person på Bornholm.
Den samlede mængde var på omkring 575 gram kokain og 3 kg. hash.
Han udbad sig betænkningstid i forhold til anke af straffen.