Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Nationalpark-udmelding: Vær skånsom i påskeferien

GRIBSKOV: Påsken betyder for mange fuglearter yngletid. Fra nu og de kommende uger frem vil blandt andet vores nationalpark vrimle med nye kuld i alle størrelser og afskygninger. Og derfor gælder det om at vise særligt hensyn i påsken, når familien er på gåtur i skovens dybe, stille ro.

Fuglenes naturlige ynglesteder er under pres og mange steder forsvinder de helt. Først og fremmest fordi vi mennesker er dygtige til at udnytte pladsen til vores egen fordel, mens støj, forurening og almindelig mangel på hensyn også er en udfordring for fuglene.

Endelig udnytter en række rovdyr også vi menneskers behov for god infrastruktur, og kan dermed lettere skaffe sig adgang til øer og andre steder, som tidligere var sikre ynglesteder for fuglelivet.

Der er derfor mange, gode grunde til at være ekstra varsomme, når vi befinder os ude i naturen her i Gribskov.

Vis hensyn
Nationalpark Kongernes har udsendt en pressemeddelelse med gode råd og formaninger, som man bør overholde i parken i denne tid:

“I de mest sarte naturområder gælder der særlige adgangsbegrænsninger i yngletiden, og det er afgørende for fuglenes ynglesucces, at de overholdes.

Husk også altid at have hunden i snor. De fleste eng- og vadefugle bygger deres reder på jorden eller lægger simpelthen æggene direkte på jorden. Kommer der en hund i nærheden, tager de ynglende fugle flugten, med stor risiko for at æggene går til og ungerne dør.

Nyd fugleugerne på afstand og gerne digitalt
Foruden at overholde yngletidens særlige adgangsbegrænsninger, er det generelt til fordel for fuglenes ynglesucces, at man holder sig på behørig afstand af dem.
Kan man alligevel ikke stå for nuttede dunede fugleunger, der indtager verden, har teknologien de senere år gjort det muligt at følge dem tæt.

Der findes en perlerække af reder med aktive webcams i. Og der er snart sagt ikke den fugl, som ikke kan opleves direkte fra reden. Vi omtaler et par eksempler herunder.

Danmarks Nationalparker ønsker glædelig påske og en tryg ynglesæson.

Aktuelle naturprojekter
Herunder en gennemgang over aktuelle naturprojekter, der arbejdes med rundt om i Danmarks Nationalparker:

“De store vingefang er på vej tilbage i Nordsjælland, mens hurtige fugle har det svært
Kombinationen af de store skove og søer har medvirket til, at nogle af de store rovfugle er vendt tilbage til Nationalpark Kongernes Nordsjælland. I sommeren 2011 byggede et fiskeørnepar rede i Gribskov, og de var det første ynglepar i Danmark. Siden er de kommet igen og igen. Også havørn, rød glente og ravn yngler i nationalparken.

Tårnfalke-unger i redekasse, Nybo. Foto: Helge Sørensen.

Den hurtige tårnfalk er i tilbagegang, men heldigvis stadig udbredt. Den yngler blandt andet på gavlen af Esrum kloster.

Det står heller ikke så godt til for den superhurtige mursejler, der lever det meste af sit liv i luften. Den lander kun for at yngle, men i takt med, at vi moderniserer vores huse, forsvinder dens levesteder.
Derfor er nationalparken i gang med at opsætte mere end 100 mursejlerkasser på ca. 20 høje bygninger rundt om i nationalparken for at sætte fokus på, hvordan vi i fællesskab kan stoppe for fuglens tilbagegang. Projektet gennemføres i samarbejde med bl.a. skoler, virksomheder og institutioner. Håbet er, at private og myndigheder lader sig inspirere til at følge op med tilsvarende hjælp til den fascinerende fugl.

Fiskeørnens og tårnfalkens yngleaktiviteter kan følges helt tæt på webcam via nationalparkens hjemmeside:

https://nationalparkkongernesnordsjaelland.dk/oplev-nationalparken/live-fra-fiskeoernereden/

Og:

https://nationalparkkongernesnordsjaelland.dk/oplev-nationalparken/live-fra-taarnfalkereden/

Prædationsprojektet i Vadehavet
Vadehavet er kendt for sine enorme fugleflokke, der trækker igennem i millionvis. Her klarer de fleste arter sig godt. Derimod ser det mindre godt ud for ynglefuglene i vadehavsområdet, hvor særligt engfuglene er i tilbagegang. Blandt andet vibe, rødben og stor kobbersneppe, der er karakterfugle i Vadehavet. Netop engfuglene er den gruppe, der har det sværest i Danmark.

Vibeunge på Mandø: Foto: John Frikke.

Rovdyr – også kaldet prædatorer – spiller en betydelig rolle i forhold til den negative udvikling, fordi de æder en stor del af både æg og unger blandt de jordrugende fugle. Derfor arbejder Nationalpark Vadehavet med et projekt, hvor de mest problematiske prædatorer reguleres. Både til gavn for engfugle og de øvrige arter, der yngler på jorden.

Det sker i samarbejde med 40 frivillige jægere, der i den netop afsluttede ’regulerins-sæson’ fra 1. juli 2021 – 15. marts 2022, har reguleret 88 ræve, 69 mårhunde og fire mink. I alt 161 rovdyr.

Hvis man skal have et fingerpeg om effekten af denne regulering, kan man tage udgangspunkt i, at en ræv sammen med sine hvalpe spiser op mod et ton kød på en sæson. Til sammenligning vejer en rødben cirka 100 gram – en voksen, altså. Ungerne, som rovdyrene især tager, vejer langt mindre. Der skal altså rigtig mange til, inden rævefamilien er mæt…

Gamle træer giver fugleliv på Mols
Gamle og døde træer har stor betydning for biodiversiteten i skovene. Det kan man for eksempel konstatere i Tolløkke Skov ved Ebeltoft i Nationalpark Mols Bjerge.

Her har nationalparken i samarbejde med Syddjurs Kommune ladet 9 af skovens 33 hektar stå i fred og ovenikøbet hjulpet naturen lidt på vej, ved en såkaldt veteranisering af visse træer, der blandt andet har fået skællet barken af. Sådan en behandling, betyder at træerne dør og rådner op. Umiddelbart en barsk omgang, men det bliver til starten på en hel ny fødekæde af organismer, insekter og fugle, der skaber mere liv i skoven.

For nylig fandt man her den sjældne borebille Dorcatoma Chrysomelina, som ikke er fundet mange gange i det jyske, og de døde træer er generelt til stor glæde for blandt andet spætte, spætmejse, huldue, rødstjert, træløber og mange andre fugle, samt insekter som bøghjorten, som alle har haft markant ynglesucces og er gået frem i antal.

Alt sammen uden at opsætte redekasser.

Vandfuglene på Roskilde Fjord får ro
Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle med mere end 30 små øer og holme drysset ud over de lavvandede laguner, sandbanker og vadeflader.

Derfor er fjorden også udpeget som særligt Natura 2000 Fuglebeskyttelsesområde. Blandt de ynglende fugle er knopsvane, grågås, troldand, stor skallesluger, blishøne, fjordterne, dværgterne, sangsvane, skeand, hvinand, havørn, klyde, havterne.

For at de alle sammen kan sikre sig at få unger på vingerne, arbejder Nationalpark Skjoldungernes Land med flere forskellige indsatser, der skal sikre optimale yngleforhold for de mange fuglearter:

I samarbejde med både kommunerne i Lejre, Frederikssund og Roskilde, samt Naturstyrelsen og Jagtforeningen Jyllinge Holme, udføres der rotte og rævebekæmpelse på fjordens ynglepladser, Blandt andet har jagtforeningen skudt over 200 rotter på den vigtige ynglelokalitet Lilleø forud for denne ynglesæson.

Der bliver i år etableret en række stenrev på strategiske steder i fjorden, som dels giver tangen bedre udbredelsesmuligheder og dermed også leve- og skjulesteder for muslinger, snegle og fiskeyngel, som igen bliver til føde for fuglene.

Endelig har nationalparken prioriteret en stor formidlingsindsats omkring adgangsbegrænsninger i yngletiden, så det er tydeligt for enhver, hvornår fuglene særligt har behov for fred.

Tranen får igen våde fødder i Nationalpark Thy
Den er måske ikke vores nationalfugl, men i Thy er tranen til gengæld nationalparkfugl. Med sine 120 centimeters højde og et vingefang på over to meter, spankulerer den rundt i moser og marker og trompeterer som en lille elefant.

Traner over Lodbjerg hede. Foto: Susanne Worm.

I 100 år var tranen næsten forsvundet fra Danmark. I 1970’erne talte man to ynglende par i landet, hvoraf det ene netop holdt til i Hanstholm Vildtreservat, hvor der i dag er nationalpark. Siden er det heldigvis gået fremad. I disse år tæller den danske bestand 600-800 ynglepar, og ikke mindst i Nationalpark Thy ser man en stor vækst af ynglende traner.

Det er der flere årsager til, men en af de vigtigste er, at der er kommet bedre beskyttelse af tranens ynglepladser. Nationalpark Thy har gennem flere år specifikt arbejdet med at skabe flere naturlige vådområder, blandt ved at nedlægge drængrøfter i naturen. Det er guf for tranerne, der kræver vanddækkede arealer til redeplaceringen, og som samtidig kan færdes uforstyrret i nationalparkens store fuglebeskyttelsesområder.

Tranen er nemlig en sky fugl, i særdeleshed når den yngler, og derfor holder Nordeuropas højeste fugl da også lav profil for tiden, mens parrene passer på deres reder Kommer man meget tættere på end 1000 meter i yngleområdet, risikerer man, at fuglene flyver fra reden. Så hjælp tranerne ved at nyde dem på lang afstand, gerne med kikkert. Så er du måske heldig at se de første tranekyllinger titte frem her lige op til påske.”

Seneste nyheder:

Tip os!