Kriminalmagasinet Politirapporten

NNV-boss dømt i sag om biljagt og påkørsel af uskyldig: Fængsel og udvisning af Danmark

Tre mænd blev i dag idømt fængselsstraffe på mellem fire måneder og halvandet år i en sag, hvor en biljagt på Nørrebro endte med påkørsel af en tilfældig fodgænger.

I Københavns Byret blev tre mænd i dag dømt i en sag, hvor retten fandt det bevist, at det var en biljagt, der den 15. april 2022 endte med påkørsel af en 23-årig mand, der kom alvorligt til skade.

Biljagten foregik bl.a. på Tagensvej på Nørrebro, og retten fandt det også bevist, at ulykkesbilen undervejs nåede op på en hastighed på mindst 108 km/t – på en strækning, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t. Biljagten endte i et vejkryds, hvor føreren af bilen mistede herredømmet over den og påkørte den 23-årige mand, der befandt sig i et fodgængerfelt.

Ud over føreren sad der to passagerer i bilen, og alle tre flygtede efterfølgende fra stedet uden at hjælpe den tilskadekomne.

Føreren af bilen, den 28-årige Erhan Onaran, har været en central skikkelse i gadebanden NNV, blev i retten fundet skyldig i bl.a. at have bragt andres liv eller førlighed i fare ved særlig hensynsløs kørsel. Han blev straffet med fængsel i halvandet år, ubetinget frakendelse af førerretten og blev udvist af landet i seks år, ligesom bilen blev konfiskeret.

Kendt topfigur i NNV
Erhan Onaran var en af topfigurerne i gadebanden NNV, banden er nu fusioneret med Hells Angels, og ophørt med at eksistere.

Efter flugten efterlyste politiet Erhan Onaran med navn og billede og kort efter blev han pågrebet i Hamborg, da han var på vej til Istanbul. Ifølge ham selv for at få det hele lidt på afstand, inden han ville melde sig selv.

Den 28-årige Erhan Onaran er tyrkisk statsborger, han kan derfor udvises på trods af at han er født og opvokset i Danmark, og har kone og barn i Danmark.

Den 28-årige blev anholdt den 3. maj i lufthavnen i Hamburg, hvor han forsøgte at rejse videre med fly, og han har siddet varetægtsfængslet frem til dagens dom.

For en anden af de dømte, en 41-årig mand, lød dommen i byretten på syv måneders fængsel. Ud over at flygte fra stedet blev han også dømt for i forbindelse med flugten at have slået en kvinde og prøvet at stjæle hendes cykel, hvilket dog ikke lykkedes. Han blev også dømt for at afgive falsk forklaring ved at have forklaret, at det var ham, der kørte bilen, hvilket ikke var tilfældet.

Også en 30-årig passager blev dømt for at flygte fra ulykken og for at afgive falsk forklaring om, hvem der kørte bilen. Hans dom lød på fire måneders fængsel.

”Ude på ulykkesstedet fandt politiet en tom bil. Men de fandt både ud af, hvem der havde siddet i bilen, og hvem af de pågældende der havde siddet bag rattet. Det er et godt stykke politiarbejde, og jeg er godt tilfreds med, at de tre mænd nu er blevet stillet til ansvar for deres adfærd i forbindelse med ulykken,” siger specialanklager Andreas Christensen fra Københavns Politi.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce