Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Nordkysten.nu overtræder medieloven – for trykte medier

GRIBSKOV: Netavisen Nordkysten.nu blev i fredags overtaget af en ny ejer, men konkursboets advokat nægter at oplyse hvem den nye ejer er og således stiger mystikken omkring den børneporno og konkursramte netavis blot yderligere. Mange annoncører ophæver nu deres aftaler med avisen.

Nordkysten.nu opdateres fortsat, men uden at overholde loven som ellers kræver en udgiver og en ansvarshavende chefredaktør. (Screendump af Nordkysten.nu)

På Nordkysten.nu er der fortsat ikke nogen redaktion, der er ingen journalister at henvende sig til og på telefonen er det fortsat den børnepornodømte og tidligere ejer, Svend Erik Jacobsen, der besvarer avisens telefon.

Det forekommer borgerne i Gribskov ret ubegribeligt at et tungt slør af mystik fortsat holdes nede over avisen, og det store hemmelighedskræmmeri omkring avisen vækker en del uro.

Advokat nægter at oplyse køber
Advokat Anders Drachmann er kurator i konkursboet, Netavisen Nordkysten ApS, efter en konkursbegæring fra Dansk Journalist Forbund sendte avisen i Retten i Helsingør.

Her endte det med at Nordkysten.nu blev erklæret konkurs d. 8. november, idet tre kontraktansatte journalister ikke havde fået løn i flere måneder.

Advokaten ønsker ikke at oplyse hvem køberen er, på trods af at salget skete fredag d. 16.

– Det er udelukkende op til køberne, om og hvornår de vil præsentere sig for offentligheden, siger Anders Drachmann til Frederiksborg Amts Avis, og fortsætter: -Indtil alle formalia er i orden, har jeg indgået aftale med en person fra den gamle redaktion om, at han skal fortsætte arbejdet, så netavisen fortsat er aktiv.

Den nævnte person som holder avisen kørende, er den 60-årige Svend Erik Jacobsen som frem til konkursen stod som ejer og chefredaktør på avisen.

I slutningen af oktober blev skandalebølgen omkring den 60-årige mand udløst, da han havnede på forsiden af sin egen netavis på grund af en dom om besiddelse og distribution af børneporno, samme artikel kan ses nederst i denne artikel på Politirapporten.nu.

Nordkysten.nu benytter hul i loven
Det fremgår dog på ingen måde af netavisen, at det er Svend Erik Jacobsen der fortsat driver den skandaleramte avis og på trods af en ny ejer er kommet til, så er der fortsat ingen redaktion eller ansvarshavende chefredaktør og således er loven for de trykte medier brudt på flere områder, idet der på et massemedie skal være angivet både en chefredaktør, samt en udgiver med ansvar for massemediet data.

Uheldigvis er denne lov godt 20 år gammel, og det fremgår ikke klart at loven også gælder for internetmedier, og således kan Nordkysten.nu altså fortsætte med en ‘hemmelig’ redaktion og udgiver.

Borgmester: Alle aftaler er opsagt med Nordkysten.nu
Politirapporten.nu har spurgt en række udvalgte annoncører om deres forhold til Nordkysten.nu, og samtlige har meddelt at deres annoncer kører til udløb, idet de er forudbetalt, og under ingen omstændigheder vil blive fornyet hvis Svend Erik Jacobsen er med i Nordkysten.nu på nogen måde.

En enkelt annoncør udtrykker endda en regulær skuffelse over situationen, hvor der formentlig tænkes på både Svend Erik Jacobsens dom for børneporno, som den pludselige konkurs på den populære netavis.

Ligeledes er Gribskov Kommunes borgmester, Jan Ferdinandsen, fast i replikken overfor Politirapporten.nu.

– Jeg kan oplyse, at kommunen har opsagt samarbejdsaftalen med nordkysten.nu. Det er meddelt den tidligere ejer ved brev fra undertegnede. Herefter ophørte bannerannoncen, gennem hvilken vi tidligere løbende informerede borgere om kulturbegivenheder m.v. siger Jan Ferdinandsen til Politirapporten.nu, og fortsætter:

– Administrationen har gjort mig opmærksom på, at nordkysten.nu fortsat henter kommunens nyheder automatisk via RSS feed, og eg har bedt administrationen meddele nordkysten.nu, at de bedes stoppe med dette indtil der foreligger en beslutning i Økonomiudvalget om at genoptage samarbejdet.

– Jeg kan i øvrigt oplyse, at beslutningen om at stoppe samarbejdet er truffet af Økonomiudvalget den 5. november på et lukket dagsordenspunkt og en ændret beslutning vil kræve fornyet stillingtagen i Økonomiudvalget inklusive relevant dokumentation for ejerkreds m.v. slutter Borgmester Jan Ferdinandsen.

Således tyder det på at den nye ejer får en svær opgave, idet de tidligere samarbejdspartnere og annoncører alle skal have faste beviser for hvem der er ejer, og hvem avisens samlede redaktion består af.

Den pædofilidømte chefredaktør Svend Erik Jacobsen er et kendt ansigt i Gribskov kommune, og dækkede mange kulturelle arrangementer og politiske sager i kommunen.

 Se tidligere artikler her:

60-årig dømt for børneporno

Avis på vej mod konkurs

Gribskov dropper Nordkysten.nu

Netavis erklæret konkurs

 

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce