Artikel

Norsk Politi bekræfter ny sigtelse i bizar drabssag

Norsk Politi har lørdag i en pressemeddelelse oplyst at en person nu er sigtet i sagen om den forsvundne milliardær frue, Anne Elisabeth Hagen, som har været sporløst forsvundet i otte år.

Politiet i Norge oplyser at det er en 59-årig svensk mand som er sigtet for drab eller medvirken til drab, jf. § 275. Dermed er der på nuværende tidspunkt to mænd sigtet i sagen.

– Af hensyn til efterforskningen har vi ikke kunnet bekræfte dette før nu, da det kunne have påvirket mandens forklaring om hans eventuelle tilknytning til sagen, oplyser den anklageansvarlige Lisbeth Ravlo Backe, Norsk Politi.

Manden er blevet afhørt to gange, men det er endnu for tidligt at sige noget om den svenske mands tilknytning til sagen

– Nu hvor vi har gennemført afhøringerne af manden, er der ikke længere risiko for, at offentliggørelsen kan skade den videre efterforskning.

Efterforskningen af Anne Elisabeth Hagen forsvinden – som efterforskes som drab og er kendt i den norske offentlighed som Lørenskog sagen – har den seneste tid blandt andet haft fokus på enkeltpersoner og miljøer, som kan have haft forbindelse til sagen. Det gælder enten personer, der er blevet observeret i nærheden af Sloraveien i Lørenskog på relevante tidspunkter omkring forsvindingen, eller personer, som på anden måde kan knyttes til sagen.

– I årene efter, at sigtelsen mod Tom Hagen blev frafaldet, har vi efterforsket Lørenskog-sagen meget bredt. Den videre efterforskning vil fortsat forsøge at afdække, hvad der skete med Anne Elisabeth Hagen.

Norsk Politi har ingen yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

FAKTA
I Norge regulerer straffelovens § 275 straffen for drab. Bestemmelsen lyder:

»Den, som dræber en anden, straffes med fængsel fra 8 år og op til 21 år.«

Der er fastsat en minimumsstraf på 8 års fængsel og en maksimumsstraf på 21 års fængsel, hvilket afspejler alvoren ved tabet af et menneskeliv.

For at bestemmelsen kan anvendes, skal der være årsagssammenhæng mellem gerningspersonens handling og den pågældendes død.

Ud over selve drabet er også medvirken (§ 15) og forsøg på drab (§ 16) strafbart.

Domstolene kan i visse tilfælde fravige minimumsstraffen, hvis der foreligger særlige skærpende eller formildende omstændigheder. Det kan eksempelvis være forhold vedrørende gerningspersonens alder eller andre omstændigheder, som indgår i rettens samlede vurdering af sagen.

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Sponsorerede artikler