Kriminalmagasinet Politirapporten

NSK får udleveret 38-årig fra Spanien til Danmark med henblik på retsforfølgelse

En 38-årig mand, som er en del af et organiseret kriminelt netværk, er blevet udleveret til Danmark. Manden fremstilles i grundlovsforhør i dag ved Retten i Randers.

Den 38-årige blev den 30. august anholdt ved en koordineret anholdelsesaktion mellem NSK og spansk politi. Manden blev anholdt i lufthavnen i Malaga og har siden været varetægtsfængslet med henblik på udlevering til dansk politi.

Torsdag aften er han formelt blevet anholdt af NSK på dansk grund og fremstilles derfor i dag i grundlovsforhør ved Retten i Randers klokken 10.

”Efter et tæt og godt samarbejde mellem de spanske og danske myndigheder er en dansk mand, som vi mistænker for at have spillet en afgørende rolle i et internationalt organiseret kriminelt netværk, nu blevet udleveret. Han fremstilles i dag i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling”, siger ledende politiinspektør i NSK, Michael Kjeldgaard.

Manden er sigtet for i forening med en 29-årig mand, der også den 30. august blev anholdt, at have indsmuglet store mængde narkotika til Danmark og derved overtrådt straffelovens § 191.

Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning til grundlovsforhøret, hvorfor NSK ikke har yderligere kommentarer til sagen. 

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce