Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Ny købmand bag disken i Vejby

VEJBY: 24-årige Hasan Sarac overtager den 1. juli 2019 SPAR på Vejby Strandvej 7 i Vejby.

OBS: Artiklen er redigeret, da der ifølge tidligere ejer var et par fejl i den udsendte pressemeddelelse.

Hasan Sarac har er vokset op i købmandsverdenen. Han har fra barnsben hjulpet til i sin fars købmandsbutik, så han ved godt, hvad der skal til for at drive en købmandsbutik, og nu glæder han sig til sammen med sin far at skulle drive sin egen SPAR på Vejby Strandvej 7 i Vejby.

Det oplyser Spar i en pressemeddelelse.

“Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang. Jeg vil bruge den erfaring jeg har fået ved gennem 12 år at være med på sidelinjen i min fars købmandsbutik og mit kendskab til lokalområdet til at give borgerne i Vejby en god, lokal dagligvarebutik med både slagter, bager og et bredt udvalg af frugt og grønt”, siger Hasan Sarac.   

Den nye købmand vil på sigt renovere butikken, men skal først lige lande i det nye job og finde ud af, hvilke behov hans kunder har.  

Fakta om SPAR
SPAR er danskernes lokale dagligvarekæde og er ejet af Dagrofa. SPAR er lokalsamfundets vigtigste samlingspunkt og kæden sætter fokus på at gøre kundernes hverdag nemmere, billigere og mere velsmagende gennem et stort udvalg af frugt & grønt, ferskvarer og brød. Kæden har 127 butikker i Danmark.   

Seneste nyheder:

Tip os!