Ny kunstudstilling i ”Café lærerværelset” i RAMhuset

RAMLØSE:  I november, december og januar vil man kunne se ny kunst på væggene og i montren i ”Cafe lærerværelset” i RAMhuset.

Kunstnerne er denne gang Sussie Krapel og Ziva Ovesen. Sussie udstiller lette akvareller fra Færøerne samt enkelte akrylbilleder, og Ziva udstiller rakubrændt keramik – vaser skåle og krukker –  i stærke farvekombinationer. Begge er medlemmer af Kunstværkstederne i Ramløse.

I den forbindelse afholder RAMhuset og Kunstværkstederne sammen en hyggelig caféaften med fernisering, hvor man kan få lejlighed til at møde kunstnerne og høre dem fortælle om deres kunst.

Caféaften med fernisering foregår tirsdag den 31. oktober kl. 19-21 i Café lærerværelset.

Arrangementet er gratis, og RAMhuset sørger for lidt godt til ganen.

Alle er velkomne

RAMhuset er placeret på Frederiksværkvej 109 i Ramløse, lige ved skolen

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?