Ny lokal bank har forstået opgaven: Det er lokalsamfundet, som betyder noget

HELSINGE: En ny bank, midt i Helsinge har rystet den jyske kultur af sig, og med et hold af lokale medarbejdere, godt i gang med at blive en integreret del af lokalsamfundet i Gribskov kommune.

Spar Nord har rødder i den nordjyske muld, og den knap 200 år gamle bank, har gennem årene åbnet flere filialer på Sjælland. Senest var det Helsinge, som i april i år, kunne byde endnu en bank velkommen til midtbyen.

Spar Nord bryster sig af at være en personlig bank, som engagerer sig helhjertet i lokalsamfundet.
‘Det indebærer, at vi lægger stor vægt på lokalkendskab. Altså at kende og forstå det område, som vores kunder færdes i til daglig.’

Det skriver Spar Nord på deres hjemmeside.

Og afdelingsleder af Spar Nord i Helsinge, Mimi Boed, er helt enig.

‘I Gribskov kommune er der mange landsteder og private små og mellemstore virksomheder. Og det er dét vi specialiserer os i.
Vi ved ved at vores kunder har brug for personlig vejledning, da privatøkonomi og virksomhedsøkonomi ofte er tæt forbundet.
Derfor kan vores kunder også komme ned og tale med os, ansigt til ansigt, i hele bankens åbningstid’, fortæller Mimi til Netavisen Gribskov.

Mimi, som har over 35 års erfaring fra branchen, er glad for at banken har åbnet afdeling i Helsinge. Hun er selv bosat i byen, og flere af de ansatte er også fra lokalområdet.

Og netop det lokale betyder meget for Mimi Boed og hendes medarbejdere.
De vil gerne give tilbage til lokalsamfundet, ved at støtte forskellige lokale foreninger, aktiviteter og virksomheder.

Støtter udviklingen i lokalsamfundet.
I slutningen af oktober kunne afdelingen fejre deres åbning med en reception.

Åbningsreceptionen bar tydeligt præg af, at banken ønsker at støtte lokale virksomheder.

Gæsterne til receptionen kunne nyde mad fra Kødsnedkeren, som har base i Vejby, og popcorn og drikkevarer fra Kulturcaféen, som er Spar Nords nabo i VP-Arkaden.

Konkurrence med præmier fra lokale aktører.
Foto: Netavisen Gribskov

Derudover havde banken også en konkurrence, hvor de heldige kunne vinde præmier udelukkende fra lokale aktører.

Men Spar Nord Helsinge har som afdeling også mulighed for at støtte lokale foreninger og initiativer direkte med sponsorater.

Siden deres åbning i år, har Spar Nord støttet: Sportsbegivenheden, Helvede i Nord, som løbes i Tisvildeleje, Helsinge Tennisklub, og Natteravnene Gribskov.

Spar Nord fonden
Men det stoppet ikke her.
Spar Nord er delvist ejet af Spar Nord Fonden, som 3-4 gange årligt støtter foreninger og initiativer med deres aktiviteter.

Og også her er Gribskov kommune blevet tilgodeset.
For både Trille Trolle holdet, som er en del af Team Helsinge Håndbold og foreningen Helsinge- Danmarks bedste børneby, har modtaget støtte til deres aktiviteter.

‘Jeg elsker at vi kan være med til at styrke og udbygge foreningsliv, erhvervsliv og spændende aktiviteter her i kommunen. Lokalsamfundet er vigtigt for os, både som bank, men også for os i afdelingen, som privatpersoner’,  afslutter Mimi.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?