Ny portal skal sikre danskerne mere viden om arv og testamente

Advodan har lanceret en ny webportal, der samler klar og overskuelig information om arv og testamente. Portalen indeholder blandt andet otte videoguides, en arvetest og en interaktiv grafik over arveklasser og arveafgifter. Målgruppen er folk i alle aldre og i mange forskellige familiekonstellationer.

DR’s dramaserie Arvingerne ruller igen over tv-skærmene ude i de danske stuer. Sidste år fik serien for alvor sat arv og testamente på dagsordenen i den brede befolkning, og den store interesse slog også igennem i advokatbranchen, hvor der for alvor kom gang i produktionen af testamenter og ægtepagter.

Uvidenhed og myter hersker stadig
”Vi mærkede tydeligt her i Hillerød, at der var væsentligt flere end sædvanligt, der søgte rådgivning om arv og fik skrevet testamente sidste år. Det var meget positivt, for på den måde er der mange, der har undgået at havne i situationer, de slet ikke ønsker,” siger advokat Michael Jacobsen, ADVODAN Hillerød.

Advokat Michael Jacobsen, ADVODAN Hillerød
Advokat Michael Jacobsen, ADVODAN Hillerød

Han mærker dog også, at efterspørgslen er dalet, og at der stadig hersker masser af uvidenhed og mange myter. Det, at vi lever i moderne sammenbragte familier med delebørn og nye parforhold betyder fx, at mange danskere ud over sorg også skal slås med familiekonflikter, når boet efter et kært familiemedlem skal deles.

”Folk ved generelt ikke, hvad der sker den dag, de dør. Mange i sammenbragte familier tror eksempelvis, at deres børn automatisk arver fra en fælles pulje den dag, den sidste ægtefælle dør. Men sådan er det ikke. I et testamente kan man dog beslutte, hvordan man ønsker at fordele arven mellem dine, mine og vores børn, når længstlevende dør. Man kan fx vælge, at arven deles ligeligt mellem alle børn eller, at den bliver delt i to halvdele, så den ene del af arven går til den førstafdødes børn og den anden del til længstlevendes børn,” fortæller advokat Michael Jacobsen.

Lettilgængeligt indhold
For at hjælpe danskerne godt på vej har Advodan lavet otte helt nye videoguides, der hver især henvender sig til otte forskellige målgrupper. Der er tre film om ugifte par med henholdsvis fælles børn, stedbørn og uden børn.

Der er tre film om gifte par med henholdsvis fælles børn, stedbørn og uden børn. Og endeligt er der to film, der henvender sig til singler både med og uden børn.

”Jeg er rigtig glad for, at vi med disse film kan hjælpe til at afskaffe nogle af myterne og klæde den enkelte bedre på til at vælge det, der er rigtigt i den konkrete situation”, siger advokat Michael Jacobsen.

Portalen indeholder også en interaktiv infografik, der viser den boafgift, en arving skal betale til staten alt efter, hvilken arveklasse man tilhører. Derudover er der også en arvetest, der ved hjælp af fire enkle spørgsmål afdækker brugerens situation og dermed behovet for et testamente.

Webadressen er www.advodan.dk/arv

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?