Nye oplysninger: Kvinde overfaldet i Aalborg

Nordjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en sag om et forsøg på voldtægt begået søndag den 21. oktober 2018 kl. ca. 04:50-05:00, og nu er der kommet nye oplysninger frem i sagen.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

En 21-årig kvinde var på dette tidspunkt på vej hjem fra byen via Østerbro med retning mod øst. I baggården ved Østerbro 41 og Øster Havnegade 5 blev hun overfaldet af en mand, som ved hjælp af et halsgreb trak hende til jorden, hvorefter han trak hende hen mod et græsareal. Kvinden skreg meget højt, og et par, som befandt sig i området, bemærkede overfaldet, hvilket fik manden til at flygte fra stedet via Østerbro med retning mod vest.

Ca. 35 minutter tidligere havde en 23-årig kvinde bemærket den samme mand ud for Østerbro 41. Den 23-årige kvinde gik kl. ca. 04:15 ad Østerbro med retning mod vest, da hun bemærkede manden ud for nr. 41. Manden fulgte efterfølgende efter den 23-årige ind i baggården ved Østerbro 31. Den 23-årige følte sig utryg ved situationen og satte derfor farten op. Hun nåede frem til sin opgang, hvorefter manden forlod baggården.

De to kvinder samt et vidne har beskrevet gerningsmanden som:

  • mand
  • ca. 25-35 år
  • ca. 175-185 cm høj
  • almindelig til buttet af bygning
  • med kort karseklippet hår
  • iført mørk jakke og mørke bukser
  • med lys hudfarve
  • dansktalende

Politiet søger vidner i sagen
Politikommissær Carsten Straszek, der efterforsker sagen, vil meget gerne i kontakt med vidner:

”Det kan være personer, som har hørt skriget fra den 21-årige kvinde, set overfaldet eller observeret manden i området omkring Østerbro/Øster Havnegade,” forklarer Carsten Straszek.

Oplysninger i sagen kan gives til Nordjyllands Politi på tlf. 114.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce