Nye tiltag til Musik I Lejet

TISVILDELEJE: Det København-baserede Fitness fællesskab, TNT Athletes, har i år slået pjalterne sammen med Musik i Lejet om at skabe nogle helt unikke events nede i strandkanten. Oplev alt fra action-aktiviteter til zen-oplevelser, som fylder dig med energi inden dagens koncerter.

Første hårdt slående sportsgren du kan tilmelde dig her: BOKSNING

“Som en helt ny aktivitet på MiL kan gæsterne nu få muligheden for en omgang sjov boksetræning. Den perfekte aktivitet til at komme ud af komfortzonen eller svede tømmermændene ud.”

“Arrangementet er for alle niveauer, og vi sørger for udstyr med medbragte boksehandsker og pads. Du vil få undervisning af en professionel boksetræner, som lærer dig fede kombinationer med instrukser og en-til-en undervisning. Få pulsen op alene eller tag en ven med under armen.”

Næste sportsgren på bølgen med tilmelding her er: STAND UP PADDLE (SUP) STAFET

“Glæd dig til et episk ræs ude på bølgerne! Saml vennerne til en SUP stafet og test formen på vandet. 20 hold á 2-3 personer dyster mod hinanden i en stafet på 3 runder.”

“Hertil vil der være en fed præmie til dagens vinder. En sjov konkurrence og en frisk dukkert, er den perfekte start på en festivaldag, så skynd dig ind og meld dit hold til!”

OBS: Det kræver kun 1 tilmelding pr. hold. I skal derfor ikke tilmelde jer enkeltvis, men lade jeres “holdkaptajn” tilmelde det samlede hold.

Hvis du er mere til den lidt langsommere aktivitetsfor kan du tilmelde dig til Pilates her

“Hvis du har brug for at trække dig fra festivalstemningen og komme i zen, er en times afslappende Pilates det helt rigtige event for dig.

Vi holder en unik Pilates session med dygtige Laura Rosa, som er et velkendt ansigt inden for miljøet.”

“Hun vil med sin rolige stemme og rutinerede undervisningsmetoder give en gennemført oplevelse i Tisvildes smukke omgivelser med fantastisk udsigt fra strandkanten.

Efterfølgende kan du også nyde lidt snacks og forfriskninger. Vi sørger for træningsmåtter, og alle niveauer er velkomne.”

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?