GRIBSKOV: Er du erhvervsdrivende i Gribskov, så bliver der 10. januar mulighed for at deltage i et nytårs-networking-event sammen med Helsinge Erhvervsforening. Der bliver budt på bobler, hygge og sågar mulighed for at spille padel-tennis.
Der er lagt op til en hyggelig omgang networking, når Helsinge Erhvervsforening inviterer alle kommunens virksomheder til en særlig nytårskur med bobler og padeltennis i det lokale padelhus i Helsinge. Eventet er ganske gratis, men tilmelding er påkrævet.
“Kom uformelt klædt og bare hyg dig med en god snak med andre erhvervsdrivende i kommunen”, lyder det fra erhvervsforeningen.
Programmet:
Kl. 19 – Velkomst
Formanden for Helsinge Erhvervsforening og medlem af Gribskov Erhvervsudvalg, Jesper Behrensdorff, byder velkommen med et glas bobler fra DH Wines. Jesper fortæller kort om året der gik og det nye spændende 2025 som vi tager hul på.
Kl. 19:30 – Netværk
Her kan du som erhvervsdrivende blandt andet hilse på repræsentanter fra Gribskov Erhvervsudvalg og kommunen, som er interesseret i at høre nærmere om erhvervslivets ønsker for 2025.
Der bliver også mulighed for at hilse på Helsinge Erhvervsforening, som er den ældste og største erhvervsforening i Gribskov, ligesom vi her på avisen også vil være tilstede og står klar til at høre på gode historier fra de erhvervsdrivende i Gribskov.
Daniel fra DH Wines har taget et par vine med fra sin overfyldte vinkælder i Annisse, og Rasmus fra Krudtdillen vil fortælle om de store arbejde der ligger bag at basere en hel fyrværkeriforretning på få dages salg hvert år.
Kl. 20-23 – Padel
Alle padelbaner står gratis til rådighed for de erhvervsdrivende på dagen.
“Kom og prøv Padel for første gang eller vis dine evner frem som den erfarne padelspiller. Der er ingen hold og der kræves ingen erfaring, bare duk op, henvend dig, få en ketjer i hånden og grin sammen med andre erhvervsdrivende som du måske eller måske ikke kender”, lyder det i oplægget.
Årets Nytårskur for erhvervslivet i Gribskov arrangeres af Helsinge Erhvervsforening og er gjort muligt at arrangementets samarbejdspartnere: Padelhuset Helsinge, Netavisen Gribskov, DH Wines og Krudtdillen.
TID: Fredag d. 10. januar 2025 kl. 19.
STED: Padelhuset i Helsinge, Bomose Alle 26, 3200 Helsinge
ENTRE: Gratis, tilmeld dig her: Tilmelding.