Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Nytårsparade i Gribskov Brandvæsen – Gilleleje

GRIBSKOV: Onsdag formiddag var der traditionen tro nytårsparade på de to brandstationer i Gribskov Kommune, og endnu engang ar der rosende ord til de lokale brandfolk – og ikke mindst deres familier.

Nytårsparaden er i to afdelinger, kl. 09.00 løb den første afdeling af stablen på Gilleleje Brandstation i Stæremosen hvor størstedelen af brandmandskabet fra Gilleleje trofast var mødt op.

Først på dagsordnen var oplæsning af de kollegaer fra Falck som var afgået ved døden i løbet af 2014, efterfulgt af et øjebliks stilhed.

Den tunge tjans blev varetaget af Brandstationsleder Henrik Olsen, som efterfølgende tog hul på sin tale til og om brandfolkene, hvor der dog kun kunne komme rosende ord ud.

Flere store brande i 2014
Ikke mindst blev en række større brande nævnt af Henrik Olsen, og især blev branden d. 29. juli på Krigagergård’s marker fremhævet.

Her stod 15 hektarer uhøstet mark i flammer, men ved brug af brandsprøjten, de to store tankvogne og et hårdt fysisk manuelt slukningsarbejde med ‘branddaskere’ blev ilden stoppet. Tabet ved branden blev vurderet til mindst 150.000 kroner, men uden en hurtig udrykning havde resultatet været langt værre.

Efterfølgende takkede gårdejeren hver eneste brandmand personligt for indsatsen med en flaske god vin og et varmt takkebrev for den store indsats.

Flere udrykninger i 2014
Hele 145 er der slået alarm til de lokale brandfolk, det er 17 udrykninger flere end i 2013 og svimlende 34 udrykninger mere end i 2012 – alligevel holder mandskabet i Gilleleje en flot statistik.

Brandfolkene har måttet have deres brandkøretøjer stående udenfor, af den simple årsag at gulvet på brandstationen ikke kan bære vægten af de nye tunge brandbiler, og derved har de få sekunders ekstra løbetur påvirket udrykningstiderne.

Stationsleder Henning Schreiber Rasmussen, chef for Gilleleje, Helsinge og Hillerød’s brandstationer, roste mandskabet for deres indsats som altid er præget af entusiasme og en fast korpsånd. Stationslederen oplevede selv denne under de voldsomme storme ‘Allan’ og ikke mindst ‘Bodil’ hvor brandfolkene i Gribskov knoklede i døgndrift, og han udtrykte sin glæde over at arbejde sammen med så kompetente folk.

Viceborgmester Janich petersen (V) overbragte også brandfolkene en hilsen fra Borgmester Kim Valentin, som dog var draget udenlands med ski på fødderne sammen med resten af familien, og Gribskov Kommune blev derfor repræsenteret af viceborgmesteren.

Her lød der igen rosende ord til mandskabet og deres familier, mens også Falck fik ros med på vejen for at have et korps som er gennemproffesionelt og leverer varen på alle aspekter af brand og redning, fra ambulancer til brandbiler.

Se video fra Nytårsparaden herunder:

Seneste nyheder:

Tip os!