GILLELEJE: Traditionen tro vil der i år blive holdt nytårstaffel i Sognegården. Det er en stemningsfuld og hyggelig aften med hvide duge på bordet, og en dejlig middag og kaffe.
Der vil i løbet af aftenen også være underholdning, og som sædvanlig er det en overraskelse, præcis hvad underholdningen består i. Det kan dog afsløres, at der er tale om en musikalsk overraskelse.
Deltagerantallet er begrænset til maksimalt 50 personer, så hvis man ønsker at deltage, kræver det at man tilmelder sig via Gilleleje Kirkes hjemmeside.
Man kan også ringe til kirkekontoret, telefon: 4830 3776. Arrangementet koster Kr. 175,-
TID: Torsdag den 12. januar kl. 18.
STED: Gilleleje Kirke, Gilleleje Hovedgade 43, Gilleleje
ENTRE: 175,-, tilmelding nødvendig.