Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Offer fældede selv tyveknægten

ØLSTYKKE: Ejeren af Byrgesens Maskinfabrik, Kirkebakken i Veksø, er tydeligvis ikke en mand man skal bide skeer med. Det har en 27-årig tyveknægt måttet erkende, efter han nu er knaldet for tyverier til ca. ½ million.

HAPS – så kan han lære det. (Modelfoto)

Ejeren af maskinfabrikken, en 44-årig mand, blev særdeles vred da hans ATV’er og flishugger blev stjålet, han blev så vred at han ganske enkelt selv drog ud på togt for at opsnuse sine ejendele.

Det blev kun til en kort eftersøgning, for på Lyshøjvej i Ølstykke fandt han nemlig en flishugger, som han var sikker på var hans og den viste sig at være hans idet stelnummeret passede på papirerne.

Derfor kontaktede den 44-årige mand Nordsjællands Politi, mandag formiddag kl. 10.10, og en en patrulje kom til stedet. Her viste det sig hurtigt at der blev brug for mere mandskab, så , der blev rekvireret assistance fra efterforskningsafdelingen kl. 11.45 for at ransage ejendommen hvor den stjålne flishugger var fundet.

På stedet fandt efterforskerne adskillige stjålne maskiner stående i en maskinhal, som dog hurtigt blev låst op med politiets boltsaks.

Der befandt sig maskiner for ca. 500.000 kroner i maskinhallen som alle var meldt stjålne, og da en 27-årig mand dukkede op på stedet blev han omgående anholdt.

Kort efter tilstod han da også tyverierne af de mange maskiner, hvorefter han blev tilbageholdt natten over i detentionen indtil efterforskerne var færdige på stedet.

Tirsdag morgen blev den langfingrede 27-årige mand igen løsladt, men nu med udsigt til en retssag for de mange tyverier.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com