Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Oliver & Jacob: Vi glæder os til at bokse på hjemmebane

SPORT: Oliver Møllenberg og Jacob Porsgaard fra Gilleleje Bokseklub profdebuterede begge i Gilleleje Hallen i januar, siden da har de begge været en del rundt og tilføjet flere sejre til deres kort – nu får hjemmepublikummet igen mulighed for at se de to unge boksere på hjemmebane d. 5. oktober.

Sidst de to lokale boksere tråpdte i ringen i Gribskov var ved Græsted Veterantræf, herfra gik turen videre mod nye og bedre modstandere – noget som begge boksere har været glade for, da dette beviste hvad de begge er lavet af.

“Kampen i Aabenraa var på et andet niveau, end jeg nogensinde har prøvet før. Det var en meget bedre modstander. Jeg lærte meget fra den kamp og jeg føler mig klar til noget større,” siger Oliver Møllenberg i en pressemeddelelse.

Han drømmer om at kunne bokse om en Youth titel på hjemmebanen.

“Jeg tænker kun på den kamp. Fra jeg står op til jeg går i seng. Jeg kan ikke vente. Jeg vil være Danmarks yngste verdensmester, og jeg håber at det kan lade sig gøre i Gilleleje. Aabenraa var fantastisk og jeg følte at alle Q Pro boksere fik den bedste støtte. Men hele Gilleleje snakker allerede om Quaestor Fight Night. Det bliver årets begivenhed,” fastslår Møllenberg.

Også Jacob Porsgaard ser frem til stævnet.

“For det første, så forventer jeg, at Gilleleje Hallen bliver fyldt med glade mennesker, som skaber en fantastisk stemning. For det andet, så håber jeg at se en masse lokale, som kommer og støtter op om Oliver og jeg, da det er vores hjemmebane,” siger Jacob Porsgaard.

Jacob Porsgaard måtte ved stævnet i Aabenraa gå alle fire omgange mod georgiske Shalva Guchmazovi, en kamp som både var udfordrende og lærerig.

“Jeg lærte meget af den kamp. Jeg føler, at jeg har fået noget erfaring, som jeg kan tage med mig. Ambitionerne er store og jeg ser frem til hver kamp. Jeg er glad for teamet og alle i Q Pro Boxing. Quaestor Fight Night i Gilleleje bliver vanvittigt. Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted til min tredje professionelle kamp,” siger Porsgaard.

Quaestor Fight Night finder sted d. 5. oktober i Gilleleje Hallen

Seneste nyheder:

Tip os!