Kriminalmagasinet Politirapporten

Annonce

Annonce

Over 500.000 i bøde for snyd med førerkort og køre-hviletid

Artiklen fortsætter efter annonce.

KOLDING: Retten i Kolding har i dag, mandag den 27. juni 2022 afsagt dom over en 61-årig chauffør fra Vestjylland og den vognmandsvirksomhed, han arbejdede for.

Chaufføren blev idømt 30 dages fængsel, som blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, en bøde på 131.500 kr. og 1 års ubetinget frakendelse af førerretten.

Vognmandsvirksomheden blev idømt en bøde på 385.000 kr.

Sagen begyndte den 23. juni 2020, da den nu 61-årige chauffør blev standset af en patrulje fra Tungvognscenter Syd, Sydøstjyllands Politi ved Rasteplads Hylkedal ved Kolding. Under kontrollen fik medarbejderne fra Tungvognscenter Syd mistanke om, at chaufføren havde kørt på sin hustrus førerkort tidligere på morgenen.

Efter en længere efterforskning blev der i april 2021 rejst tiltale ved et anklageskrift med 65 forhold. Forholdene vedrørte ikke kun kørsel på hustruens -, men også vognmandens førerkort, og overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne. Chaufføren og vognmanden har ikke ønsket at udtale sig til politiet.

Både chaufføren og vognmandsvirksomheden erkendte sig skyldige i retten.

Om Tungvognscenter Syd
Tungvogncenter Syd varetager den operative kontrol af tunge køretøjer. Tungvognscentrets arbejdsområde er primært varetagelse af den operative vejsidekontrol, der omhandler kontrol af lastbiler, busser samt traktorer og landbrugsredskaber på vejnettet. Opgaverne er blandt andet kontrol af køre- og hviletid, farligt gods, særtransporter, miljøfarligt affald, overholdelses af miljøzoner, dyretransporter samt cabotagekørsel.

Tungvognscenter Syd har base i Sydøstjyllands Politi og dækker et geografisk område svarende til tre politikredse: Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Annonce

.

Annonce

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce

Annonce