Artikel

Overlevede ikke brutal vold: 18-årig afgået ved døden

En 18-årig dansk mand var i kritisk tilstand, efter han natten til fredag d. 26. juni blev offer for et voldsomt overfald på Amager.

Københavns Politi oplyser nu at den 18-årige mand tirsdag er afgået ved døden. De pårørende er underrettet. 

Politiet har en omfattende efterforskning i gang af den dødelige vold, der fandt sted kort efter midnat på Selinevej på det vestlige Amager. 

Den afdøde er en 18-årig mandlig dansk statsborger, og to mænd på 18 og 20 år sidder varetægtsfængslet i sagen, som fortsat efterforskes.

Københavns Politi hører meget gerne fra vidner, der kan have oplysninger til sagen. De bedes kontakte politiet på tlf. 1-1-4.

Af hensyn til den videre efterforskning har Københavns Politi for nuværende ikke yderligere kommentarer. 

    Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

    Sponsorerede artikler