Kriminalmagasinet Politirapporten

Par efterlyses: Huggede penge fra kassen i vinbutik

Sydøstjyllands Politi efterlyser to personer, der er mistænkt for tyveri fra et kasseapparat i en vinbutik i Vejle.

Politiet opfordrer borgere, der har information om de to mistænkte, til at kontakte politiet på 1-1-4.

En mand og en kvinde efterlyses i forbindelse med et tyveri fra et kasseapparat begået torsdag d. 5. oktober i en vinbutik i Vissingsgade i Vejle.

De to personer kom ind i vinbutikken, hvor kvinden bad om hjælp, og ekspedienten gik med hende ned i enden af butikken. I mellemtiden rakte manden ind over disken og stjal et pengebeløb fra kasseapparatet.

Sydøstjyllands Politi offentliggør nu billeder og beskrivelser af de to personer og anmoder offentligheden om hjælp til at identificere de mistænkte. De beskrives som:

A:
Mand
Ca. 30-35 år
Ca. 180 cm høj
Mørk i huden
Almindelig af bygning
Sort fuldskæg
Var iklædt sort kasket, sorte ripped-jeans og sort hættetrøje med lynslås, hvor der stod ”Atlanta” med hvid skrift på ryggen og venstre bryst.
Havde hvide sko på af mærket Nike – muligvis Air Max.
Særlige kendetegn: krone-lignende tatovering på højre håndryg mellem første og anden finger, tatovering på hele venstre håndryg bl.a. skrift.

A var i selskab med en kvinde (B), der signaliseres som:

B:
Kvinde
Ca. 30 år
Ca. 170 cm høj
Mørk i huden
Almindelig af bygning
Langt lyst hår med sorte udgroninger
Var iklædt sort jakke og hvid T-shirt med sort Nike logo på brystet, mørkeblå ripped-jeans og havde et guldur og armbånd på venstre håndled
Havde sorte sko på af mærket Adidas med hvidt logo
Talte gebrokkent tysk/engelsk
Særlige kendetegn: udefinerbar tatovering på højre håndryg samt på halsen under venstre øre.

Genkender du eller har du oplysninger om de to mistænkte? Kontakt Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce