Kriminalmagasinet Politirapporten

Parkering til ulempe førte politiet på sporet af hampplanter og en narkobilist

GLUMSØ: En borger anmeldte onsdag eftermiddag klokken 17.23 at en varebil holdt uhensigtsmæssigt parkeret og var til fare for trafikken på en adresse i Glumsø.

Politiets patrulje kom til stedet for at besigtige bilens placering og da betjentene stod uden for huset, kunne de mærke en velkendt lugt – og ganske rigtigt: I haven stod der otte hampplanter.

Husets ene beboer, en 33-årig mand, blev derfor sigtet for lov om euforiserende stoffer.

Samtidig kom husets anden beboer kørende hjem – en 31-årig kvinde, der viste sig at være påvirket af amfetamin. Hun blev derfor sigtet for narkokørsel og for lov om euforiserende stoffer.

Parret blev løsladt igen ud på natten, og kunne vende hjem til en have hvor de otte hampplanter var blevet fjernet af politiet.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce