Partikelfiltre stjålet fra udstillingsbiler

HILLERØD: Mercedes på Heimdalsvej har formentlig haft flere besøg af tyveknægte, der har stjålet for 200.000 i partikelfiltre.

Tyveriet er særdeles bekosteligt for Mercedes, idet ukendte gerningsmænd har afmonteret ialt 10 partikelfiltre på nogle af de udstillede varevogne.

Tyvene er gået direkte efter partikelfiltre fra modellen Vito, og de udgør en værdi på 20.000 kroner pr styk.

Politiet oplyser at tyverierne formentlig er begået i tiden mellem d. 01. februar og frem til d. 21. september, hvor de ialt 10 manglende filtre blev opdaget.

“Vi har haft hegnet klippet op flere gange i løbet af foråret,” siger værkstedschef hos Mercedes i Hillerød Allan Kjær til Hillerød Posten, og han tror at filtrene bliver solgt i Østeuropa.

Med en styk pris på 20.000 kroner pr styk, løber tyverierne op på mindst 200.000 kroner for den uheldige bilforhandler.