Pas på: Stort område i Nordsjælland er lukket for droner

Stort område i Nordsjælland er lørdag lukket for droneflyvning, men ingen kan eller vil oplyse hvorfor.

Enhver certificeret dronepilot benytter altid dronezoner.dk til at sikre sig åbent luftrum, og netop i dag er det yderst vigtigt da der uden varsel er sket lukning af luftrummet i en stor del af Nordsjælland fra 0 til 2000 fod.

Flyveforbuddet gælder enhver form for droner, legetøj som professionel flyvning.

En henvendelse til Naviair, som styrer det danske luftrum, er der dog ingen hjælp at hente omkring lukningen.

– Vi kan bekræfte at luftrummet er lukket, men du må spørge politiet om yderligere oplysninger, lød svaret fra Naviair ved middagstid.

Det hjalp dog ikke synderligt at spørge ordensmagten om det usædvanligt store lukkede luftrum, idet svaret var ingenting.

– Det ved jeg ikke, og har ingen kommentar til det, lød det fra Nordsjællands Politis vagtchef.

Dermed er det ikke muligt for hverken dronepiloter eller offentligheden i det hele taget at få information om den usædvanligt voldsomme lukning af luftrummet over Nordsjælland.

Der er tale om en lukning af over 170 km/2 lukket luftrum – som altså er en stor hemmelighed.

Afspærringen ophører kl. 18.00, lørdag aften.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce