GRIBSKOV: Nordsjællands Politi advarer nu mod personer, der foregiver sig for at indsamle penge
til en støttegruppe for døvstumme. De er ikke døvstumme, men stjæler med arme og ben.
Personerne anmoder om din underskrift, og derefter et pengebeløb. Imens du inderskriver kan du risikere at “medindsamlere” går i dine lommer.
Personerne er idag lørdag set i en ældre mørkeblå Ford Mondeo st. car med reg nr : DUGX783, har du set dette
køretøj vil Nordsjællands politi gerne høre fra dig på 114.
Masser af svindlere i gang i Nordsjælland
En anmeldelse om de falske døvstumme kom torsdag kl. 13.51 og gik på fire personer, en kvinde og tre mænd, som alle udgav sig for at være døvstumme og forsøgte at indsamle underskrifter og penge på Nørregade i Frederiksværk.
Stort set samtidig var der også gang i svindelnumrene i Slotsarkaderne i Hillerød. Her var det en kvinde og to mænd som samlede ind under påskud af at være døvstumme.
Platugler og formentlig også tricktyve var ligeledes i aktion på Stengade og Kongensgade i Helsingør.
De mest underholdende var dog et par, en mand og en kvinde, som optrådte ‘døvstumme’ på Stengade og ihærdigt forsøgte at platte sig til penge – de fik dog på forunderligvis stemmen til at virke fint, når de skulle brokke sig over folk som ikke ville ‘donere’ nogen penge til dem.
Samtidig gik to mænd rundt og spillede døvstumme på Kongensgade.