Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Patrulje standsede bil med 17-årig fører

BRABRAND: Onsdag kl. 20.08 blev en patrulje, der kørte på Hejredalsvej i Brabrand, opmærksom på en bil, der foretog en overhaling over dobbelt spærrelinje. Betjentene fik standset bilen og ville tage en snak med føreren, der viste sig kun at være 17 år gammel.

Med sig i bilen havde den 17-årige chauffør tre andre drenge på 16, 17 og 18 år, men da ingen af dem opfyldte kravene til at være ledsager blev den 17-årige, ud over sigtelsen for den ulovlige overhaling, sigtet for kørsel uden ledsager.

Betjentene besluttede sig for at kigge lidt nærmere på de fire drenge i bilen, og det viste sig at være en god idé. Under visitationerne blev den 18-årige mand, der sad på passagersædet, fundet i besiddelse af en taser og nogle ulovlige piller og blev derfor både sigtet for narkobesiddelse og for overtrædelse af våbenloven.

Den 16-årige dreng, der sad på bagsædet, blev fundet i besiddelse af en peberspray og blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

I bilen blev der desuden fundet en kniv, som ingen af de fire drenge ville kendes ved, hvorfor den blev taget med på stationen til nærmere undersøgelse.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com