To mænd på 59 og 31 år kørte torsdag klokken 18.00 ind i landet via indrejsefeltet i Rødbyhavn. Bilen blev udtaget til undersøgelse og tolderne fandt større pengebeløb hos begge mænd.
Den 31-årige havde næsten 30.000 kroner i danske kroner og godt 2000 euro på sig.
Det viste sig, at han skylder en del penge til det offentlige, og en del af kontanterne blev derfor konfiskeret, så han kunne betale af på sin gæld.
Den 59-årige mand havde 10.200 euro og et mindre beløb i danske kroner med i bilen.
Den 59-årige blev sigtet for overtrædelse af toldloven og fik en bøde på 5000 kroner.