Perfekt sæsondebut for Tisvilde Hegn OK’s juniorlandsholdspiger

TISVILDE: Tisvilde Hegn OKs to juniorlandsholdsløbere Ida Øbro og Agnes Nørgård Kracht sparkede i weekenden sæsonen 2019 i gang på fornemste vis med to guldmedaljer.

Agnes-Nørgaard-Kracht. Arkivfoto.

Agnes Nørgård Kracht kunne triumferende hæve armene, da hun i weekenden deltog i  årets første konkurrence, Sverigespremieren i Åhus, hvor de fleste af Sveriges bedste løbere hvert år deltager for at få svaret på, hvordan vinterens træning er gået. Agnes vandt fredagens natløb i suveræn stil og var mere end to minutter foran Hanna Lagerberg fra OK Södertörn i Sverige.

Den præstation lod en anden af Tisvildes løbere, Ida Øbro, ikke stå alene. Hun valgte at stå over nattens løb, og vandt i stedet mellemdistancen dagen efter. Det blev en noget tættere affære med blot tre sekunder foran – ja, hvem ellers: Agnes Nørgård Kracht.

De to Tisvildepiger bringer gode takter til 2019, som dårlig nok er gået i gang. Det bliver blandt andet spændende at følge de to piger, som for begges vedkommende har deres sidste år i juniorklassen.

Så nu er tiden til toppræstationerne. Begge har i 2017 og 2018 ligget lige uden for medaljerne til junior-VM – så måske bliver 2019 året, hvor de tager det sidste skridt op på medaljeskamlen? Nu er stilen i hvert fald lagt.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?