Artikel

Personbil brændt af ved svømmehal

HELSINGØR: Tirsdag aften udbrændte en bil ved Helsingør Svømmehal, og en knust siderude samt en sten liggende inde i bilen, er en ret god indikator på en påsat bilbrand.

 

D. 24 juli var der intet tilbage af pølsevognen, som her dækkes med skum af Nordsjællands Brandvæsen. Tirsdag udbrændte en personbil ved svømmehallen.

Med den knuste rude, og stenen som ligger på passagersædet, så er Nordsjællands Politi særdeles sikre på at branden i køretøjet er påsat bevidst.

Bilen stod på Borgmester P. Christensens Vej, på Helsingør Svømmehals P-plads, da den formentlig blev sat i brand.

Brandvæsenet blev alarmeret kl. 18.13 om branden, hvor anmelderen var noget bekymret for de store træer som bilen stod op ad.

Branden blev hurtigt slået ned af brandvæsnet, men trods indsatsen er bilen totalt udbrændt.

Bilbranden er blot en af de seneste påsatte brande i og omkring Vapnagård området, hvor både containere og sågar en pølsevogn har måttet lade livet.

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Sponsorerede artikler