Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Personbil påkørte lastbil: Passager er meldt udenfor livsfare

RINGSTED: Torsdag aften kl. 18.44 skete et alvorligt sammenstød på Vestmotorvejen i østgående retning ved Kongsted Rasteplads, da der på grund af kø ved et netop oprettet vejarbejde skete opbremsning af trafikken.

En bilist nåede ikke at stoppe, da en lastbil med sættevogn bremsede helt op. Personbilen ramte med højre side af fronten imod sættevognens venstre hjørne. En 40-årig mand fra Argentina kørte personbilen og to bagsædepassagerer slap uskadt.

Med som forsædepassager i bilen var en 27-årig mand fra Spanien med adresse i Danmark. Passageren kom slemt til skade, da han blev ramt af metalfragmenter i hovedregionen, da lastbilens baghjørne skrællede hele passagerdøren af, rev dørstolpen af og sendte store stykker metal ind over passagersædet.

Lægehelikopteren, politiet og bilinspektøren blev sendt til stedet. Helikopteren landede på en mark tæt ved uheldsstedet. Den tilskadekomne var i stabil tilstand, men havde kritiske skader, så han blev kørt med politieskorte til hospitalet til behandling. Bilinspektøren undersøgte uheldsstedet, hvorefter motorvejen blev genåbnet omkring kl. 20.36.

Den 27-årig mand fik alvorlige skader, men meldes at være uden for livsfare.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com