BLISTRUP: Fredag morgen opstod der ildløs i et fyrrum ved en villa på Skaaremosevej, og brandårsagen er endnu ukendt.
Fredag morgen kl. 06.55 indløb der alarm om ild i et fyrrum i en villa på Skaarmosevej, og da brandkøretøjerne nåede frem var der voldsom ild i selve fyrrummet.
Røgdykkerne trængte ind i det brændende fyrrum hvor kilden til ilden viste sig at være husets pillefyr. Brandmandskabet fik ilden slået ned, og efterfølgende brækket noget af tag og vægge ned så alle gløder med sikkerhed blev slukket.
Branden og de mange brandkøretøjer vakte en del opsigt, men heldigvis var skaderne primært i fyrrummet hvor flammerne havde hærget og dertil røg og sodskader i resten af bygningen.
Selve fyrrummet lå for sig selv i en seperat bygning hvor der bla. også var et mindre værksted og lagerplads. Beboerne var således ikke i fare under branden, som på ingen måde berørte selve villaen – udover udsigten til manglende varme i huset efter branden.
Ingen personer kom noget til ved branden, og slukningsarbejdet var overstået omkring kl. 08.30 hvorefter brandmandskabet returnerede til brandstationen i Gilleleje.