HELSINGØR: En 23-årig mand er sigtet for overtrædelse af våbenloven, efter at politiet fandt en pistol i hans lejlighed.
Nordsjællands Politi havde fået et troværdigt tip om, at den 23-årige mand lå inde med en pistol han absolut ikke havde våbentilladelse til.
Den 23-årige tilstod omgående, og viste betjentene hen til den skuffe hvor den ulovlige pistol lå adskilt.
Således var pistolen ikke umiddelbart anvendelig, og det er ukendt om der var nogen form for ammunition til våbnet.
Den 23-årige blev anholdt, sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, og taget med til afhøring på politigården.