Politi: Mulig vanrøgt af dyr på gård

GRÆSTED: Politi, dyrlæger og Falck arbejdede fredag med en omfattende sag om mulig vanrøgt af 40 – 50 stykker kvæg på en gård på Sodemarksvej.

Betjente fra Nordsjællands Politi, en dyrlæge og en række brandkøretøjer fra Falck rykkede fredag eftermiddag ind på en gård på Sodemarksvej, i udkanten af Esrum.

På ejendommen var der konstateret at de mange dyr ikke havde fået noget vand i et ukendt stykke tid.

Brandkøretøjer fra Falck i Helsinge kørte derfor ud til adressen omkring kl. 16.40, ifølge vagtchefen for Nordsjællands Politi for at levere drikkevand til dyrene på stedet.

Politi bekræfter mulig vanrøgt
– Jeg kan godt bekræfte at vi har en sag om muligt vanrøgt af et dyrehold på adressen, og i den forbindelse får assistance af brandkøretøjerne til levering af vand, oplyste vagtchef Steffen Østergaard til Gribskov Lokalavis kl. 17.00.

– Vi har betjente på stedet og en dyrlæge som tilser dyrene, og det er for tidligt at sige om der er noget politimæssigt i det, oplyste vagtchefen.

Falck køretøjerne på adressen er også udstyret med redningsudstyr til dyr, og kunne feks. trække dyr ud af stalde eller op af huller på ejendommen – om det har været nødvendigt er dog fortsat ukendt.

Dyrene får nu vand
Natten til lørdag, kl. 01.00, oplyser vagtchef for Nordsjællands Politi, Peter Olesen, at de ialt 40 -50 dyr nu har fået vand og at sagen er opstået efter en vandforsyning på ejendommen var brudt sammen.’

– Kernen er her om man har vidst at dyrene ikke fik vand, eller om der er tale om et uheld og måske manglende opsyn, det er noget vi nu skal undersøge nærmere, forklarer vagtchefen til Gribskov Lokalavis.

Ude på adressen er mandskabets arbejde afsluttet, da der er etableret vandforsyning til dyrene og sagen er nu overdraget til politiets ‘dyreafdeling’ på Station Midt i Hillerød.

Det vides pt. ikke om der er nogle dyr som er døde eller har måttet aflives som følge af den manglende vandforsyning.

Ny Film.Film_Snapshot
På gården i baggrunden er der ifølge Nordsjællands Politi sket mulig vanrøgt af et dyrehold. (Foto: Allan Andersen)
Et køretøj med bla. brandslanger og dyrerednings udstyr ankom også til adressen. (Foto: Allan Andersen)
Et køretøj med bla. brandslanger og dyrerednings udstyr ankom også til adressen. (Foto: Allan Andersen)

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?