Torsdag aften omkring kl. 19 rykkede patruljer fra Nordsjællands Politi ud til Casino House på Frederiksborgvej i Helsinge, efter en mand af ukendte årsager skulle være gået amok.
Manden var, ifølge oplysninger fra personer i området, stærkt ophidset, og havde en dunk med benzin med ind på stedet hvor han begyndte at smide brændstoffet rundt i lokalet, hvilket fik flere til flygtet ud i sikkerhed.
Inden politiet nåede frem skal manden bla. have stået med en lighter i hånden og truet med at antænde benzinen. Det er uklart om manden ønskede at skade sig selv eller andre på stedet.
Politiet kom frem til stedet, og fik pacificeret manden hvorefter Gribskov Beredskab kunne håndtere spildet på adressen, så der ikke længere var brandfare. Den anholdte mand blev senere kørt væk fra stedet i en ambulance.
OPDATERES….