Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Sandholmlejren stormet

SANDHOLM: Kl. 14.00 rullede en horde af politibiler ind i Sandholmlejren, et vidne mener der var mindst ti gruppevogne og syv-otte patruljevogne, samt en række civile biler.

Hele kortegen af politibiler samlede sig ved Q8-tanken i isterød, hvorfra et vidne så bilerne køre afsted.

– Jeg måtte holde ind til siden, da de bare kørte derudaf med de blå blink slået til, og de kørte alle ud ad i retning mod Sandholmlejren, fortalte en læser til Politirapporten.nu kl. 14.10

Det er nu bekræftet at en stor politiaktion er i gang på området, og årsagen er noget så simpelt som et 23 sekunder langt indslag på TV2.

I tv-teaseren blev det oplyst at en ‘muldvarp’ havde opholdt sig i Sandholmlejren, og her nærmest frit kunne købe bla. heorin.

Det kunne politiet ikke blot lade passere, og derfor blev der slået hårdt til kort efter kl. 14.00

– Vi er blevet bekendt med nogle oplysninger, som vi ikke kan sidde overhørig. Derfor har vi rekvireret en dommerkendelse og rykker nu ind i lejren, siger Finn Andersen, vicepolitiinspektør hos Nordsjællands Politi, til tv2.dk.

Han tilføjer overfor TV2, at man blev opmærksom på heroinhandlen i et kort klip på TV 2 ved 18-tiden mandag aften, hvor man ser, at en anonym person fortæller, at der bliver handlet med heroin i flygtningelejren, og en asylansøger siger, at »der er ikke nogle strissere«.

Ifølge Nordsjællands politi er der rigeligt med politi i flygtningelejren, og der foretages ransagning i tre huse, hvor man samtidigt også leder efter tyvekoster samt personer, der ikke har lovligt ophold i Danmark.

– Vi tjekker det hele nu vi er her, siger Finn Andersen til tv2.dk.

To personer i lejren er indtil videre blevet anholdt, men ingen af dem for besiddelse af narkotika.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com