Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Politibil under udrykning kollideret med personbil

KVISTGÅRD: En politibil under udrykning kolliderede tirsdag eftermiddag kl. 15.05 med en personbil i krydset Helsingørsvej – Kongevejen ved F24 tanken. Begge biler blev totalskadet ved kollisionen.

Patruljevognen var sendt afsted med fuld udrykning til en hastende opgave i Helsingør, da ulykken skete ved krydset kl. 15.05, det bekræfter vagtchefen for Nordsjællands Politi overfor Kriminalmagasinet Politirapporten.

De tekniske undersøgelser blev sat i gang som en følge af at der var tale om en ulykke hvor politiet var part, men heldigvis er der umiddelbart ikke sket nogen alvorlige personskader.

Formentlig har et af køretøjerne kørt frem for ubetinget vigepligt, og udfra bla. teknikernes opsatte skilte ligner det at personbilen er kørt frem for ubetinget vigepligt, mens patruljevognen kom med fuld udrykning ad Helsingørsvej.

–  Føreren af personbilen skal ikke være kommet noget alvorligt til, men er med ambulance blevet kørt til kontrol på skadestuen. Vi har en betjent som har slået en finger, og de to betjente er af kollegaer blevet kørt ind til check på skadestuen efterfølgende, oplyser vagtchefen.

Nordsjællands Politis vagtchef kan endnu ikke oplyse noget omkring hvem der kom hvorfra, her afventer man de tekniske undersøgelser. Formentlig vil også Den Uafhængige Politiklagemyndighed kigge på sagen som det er standard når politiet er involveret i ulykker og sager hvor civile borgere kommer til skade.

Stedet forventes ryddet og genåbnet for trafik kl. 16.30.

(Foto: Andreas Birkebæk)

(Foto: Andreas Birkebæk)

(Foto: Andreas Birkebæk)

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com