Artikel

Politiet afspærrede Løkken strand efter fund af mulig sømine

Onsdag aften omkring kl. 20 blev der fundet en mulig mine på stranden ved 9480 løkken, det oplyste Nordjyllands Politi som også havde sendt flere patruljevogne til stedet.

Vagtchefen for Nordjyllands Politi bad offentligheden om at efterkomme de retningslinier som Politiet udstedte på stedet samt de afstandsmarkeringer som bla. blev opsat i vandet.

Området var som forventet afspærret hele aftenen og også det meste af natten, hvor badende gæster, sejlere og surfere måtte hjælpes med at respekterer den opsatte sikkerhedsafstand på 200 meter til vands ved Ndr strandvej.

Politiet ventede på EOD som skulle tage sig af søminen og om nødvendigt sprænge den i luften – men det blev heldigvis ikke nødvendigt da hele indsatsen blev afblæst omkring kl. 05.30.

– Den mulige mine er nu undersøgt, og der var rettelig tale om bunden fra en gammel Weber-grill. Alt er godt – nyd en forhåbentlig dejlig sommerdag på stranden i Løkken, lød afslutningen på dramaet fra vagtchefen for Nordjyllands Politi..

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Sponsorerede artikler