Politiet efterlyser to mænd i forbindelse med et røveri, der skete i Stege den 11. februar 2023.
Her blev en kvinde frarøvet en taske med kontanter, og bagefter stak gerningsmændene af.
To mænd er i forvejen sigtet for røveriet og varetægtsfængslet, men politiet søger nu oplysninger om to andre mænd, som mistænkes for at have deltaget i røveriet.
OPDATERING:
Retten i Nykøbing Falster i dag cirka kl. 11 har afsagt kendelse om, at politiets efterlysning af de to mænd ikke opfyldte betingelserne i retsplejelovens § 819 for sådan efterlysning med opgivelse af den mistænktes identitet og således skete uden fornøden hjemmel.
Samtidig traf retten beslutning om at nedlægge navneforbud for de to efterlyste mænd.
Derfor er billederne og navnene på de to mænd fjernet fra denne artikel.