Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Politiet fik en fuckfinger – 47-årig mand fik håndjern

NÆSTVED: En politipatrulje kørte tirsdag eftermiddag gennem Toldbodgade i Næstved, og synet af en politibil fik en fodgænger til at tilkendegive sin holdning til ordensmagten i form af en udstrakt langfinger.

Politibetjentene standsede for at snakke med den pågældende om hans tegngivning, men lysten til en lille snak om hans optræden var dog ikke gengældt.

Manden var faktisk slet ikke interesseret i at tale med politiet, og han nægtede stædigt at oplyse navn og fødselsdag.

Han endte derfor med at blive anholdt, men fortsatte sin optræden ved at modsætte sig anholdelsen – dog uden held.

Han blev erklæret anholdt klokken 16.09 og taget med til politistationen i Næstved. Her blev hans identitet til sidst fastlagt, der var tale om en 47-årig mand fra Næstved, som blev sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet og for overtrædelse af retsplejeloven ved at nægte at oplyse navn og fødselsdato.

Han blev løsladt igen klokken 17.30.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com