Kriminalmagasinet Politirapporten

Annonce

Annonce

Politiet inviterer borgere til beboermøde i Vejrumbro

Artiklen fortsætter efter annonce.

VEJRUMBRO: Efter fundet søndag af en kvinde og to børn, der alle var afgået ved døden, inviterer politiet i dag borgerne i Vejrumbro til møde.

Søndag eftermiddag og aften var Midt- og Vestjyllands Politi talstærkt til stede i den lille by Vejrumbro øst for Viborg efter fundet af en kvinde og to børn, der var afgået ved døden. Også i dag arbejder politiets efterforskere på stedet, og i aften inviteres borgerne i byen til møde.

Et ønske om at genskabe trygheden
Når Midt- og Vestjyllands Politi har valgt at tage initiativ til et møde for byens beboere, så er det med et ønske om at tage hånd om den utryghed, der lokalt kan være oven på en sag som denne.

”Det er naturligvis en sag, der påvirker og ryster et lille lokalsamfund dybt. Vi tror på, det er godt at mødes med lokalsamfundet og give dem et rum til at give udtryk for deres bekymring og få stillet de spørgsmål, der fylder hos dem. Vi kan selvfølgelig ikke give en masse detaljer om efterforskningen, men der er også information, som vi godt kan dele på nuværende tidspunkt. Og forhåbentlig kan vi være med til at sikre, at der ikke løber en masse falske rygter”, siger vicepolitiinspektør Christian Toftemark, der er leder af lokalpolitiet i Viborg.

Der vil ved mødet være mulighed for også at tale med en efterforsker, hvis man har oplysninger der kan være relevante for sagen.

Også sognepræst Anders Ellebæk Hansen og Viborg Kommunes børn- og ungedirektør Søren Aakjær vil være til stede, ligesom Offerrådgivningen vil deltage med råd og vejledning.

Et møde for dem, der er direkte berørt
Mødet afholdes i dag, mandag d. 23. januar 2023, klokken 19.30 i Vejrumbro Forsamlingshus.
Mødet er for beboerne i Vejrumbro og andre, der har en relation til familien. Pressen inviteres ikke til beboermødet.

”Det her er noget, vi gør for dem, der bor i lokalområdet og for dem, der har et personligt forhold til familien. Det er ikke underholdning for nysgerrige – det vil jeg gerne understrege”, siger vicepolitiinspektør Christian Toftemark, der sætter stor pris på, at bestyrelsen i Vejrumbro Forsamlingshus har sagt ja til at lægge hus til mødet.

Vejrumbro Forsamlingshus ligger på adressen Fælledvej 2, Vejrumbro, 8830 Tjele.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Annonce

.

Annonce

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce

Annonce