Politiet over hele landet vil i denne uge gøre alt for at knalde slingrende påsketrafikanter med for mange promiller i blodet og en lidt for tung fod på speederen.
I forbindelse med påsken gennemfører politiet nemlig – traditionen tro – en landsdækkende mårettet razzia, hvor især fart, spiritus- og narkotikakørsel er i fokus.
Razziaen finder sted fra tirsdag den 3. april til og med mandag den 9. april 2012, oplyser politiet.
I rejsedagene i begyndelsen og slutningen af påskeferien vil indsatsen være rettet mod hastighedsovertrædelser, mens indsatsen fra skærtorsdag til påskedag vil være koncentreret om spiritus- og narkotikakørsel. Indsatsen vil have et særligt fokus på kørsel til og i sommerhusområder, da påsken traditionelt er tidspunktet for gensynet med sommerhuset og afholdelse af påskefrokoster.