Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Politiet leder fortsat efter den 56-årige Erik **AFLYST**

AALBORG: Siden mandag den 5. september 2022 har Nordjyllands Politi ledt efter den 56-årige Erik fra Aalborg, der ikke er set siden, han gik tur på Mølleparkvej i Aalborg. De pårørende er meget bekymrende for ham. Alle oplysninger skal gå til politiet på telefon 114.

*** Den 56-årige mand, som har været meldt savnet siden den 5. september 2022, er marts 2023 nu fundet afgået ved døden.
Politikommissær Michael Karstenskov, der har ledt politiets efterforskning, fortæller: ”Manden blev sidst set i Aalborg den 5. september 2022, så det er klart, at det har været et langstrakt forløb for de pårørende. Der er ikke noget, der tyder på, at der er tale om et kriminelt forhold. De pårørende er informeret og beder nu om ro.”
Politiet har ikke yderligere kommentarer.***

Det oplyser efterforskningsleder, politikommissær Michael Karstenskov, der benytter lejligheden til, igen, at række ud til offentligheden. Han opsummerer efterforskningen sådan:

”Vi ser med stor alvor på sagen, og vores patruljer har, siden vi modtog anmeldelsen, ledt intenst efter ham, og efterforskningen forfølger forskellige mulige spor, blandt andet på baggrund af henvendelser fra offentligheden, men vores efterforskning i sagen har desværre endnu ikke givet os et gennembrud.”

Derfor opfordrer Michael Karstenskov borgerne til straks at rette henvendelse til politiet på telefon 114, hvis man har set den savnede – eller hvis man i øvrigt har andre informationer om, hvor Erik have taget ophold.

Den savnede Erik beskrives som dansker, 180 – 185 cm høj, har mørkt/grålig kort hår, er slank af bygning og var, da han gik, iført blå cardigan sweatshirt/trøje, sandfarvet shorts, som går ned til knæene samt sorte tennissko.

”Ring til os med det samme på 114 – og gør det hellere en gang for meget end en for lidt. Det kan nemlig være lidt præcis din lille oplysning, som bidrager til sagens opklaring,” lyder den helt klare anbefaling fra efterforskningslederen.

Politiet har – siden den savnede gik mandag på Mølleparkvej i Aalborg – ingen viden om, hvor hans færden præcist gik hen.

”Derfor søger vi bredt, og vi er i den forbindelse også i dialog med organisationen Missing People, der støtter og hjælper. Vi opfordrer desuden borgerne til at kigge i baggårde, skure, udhuse, m.m. for  at se, om den savnede skulle være der,” siger Michael Karstenskov.

Politiet sidder klar på telefon 114 til at tage oplysninger i sagen. 

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce