Artikel

Politiet offentliggør billeder af dræbt 37-årig rumæner

I forsøget på at kortlægge, hvor den mand, der mandag blev fundet dræbt i Gudenåen, har været den seneste måned, offentliggør Midt- og Vestjyllands Politi nu billeder af manden.

Siden mandag eftermiddag har efterforskere fra Midt- og Vestjyllands Politi arbejdet på højtryk med sagen, efter en mand blev fundet dræbt i Gudenåen ved Brovejen nord for Svostrup.

Liget blev holdt nede med dette bilbatteri. (Politifoto)

Tirsdag blev manden identificeret som en 37-årig rumænsk statsborger. Den indledende efterforskning har givet politiet en formodning om, at den rumænske mand rejste ind i Danmark sidst i juli – altså for omkring en måned siden.

Genkender du ham? Ring straks på 1-1-4

Beder om hjælp fra borgerne
Politiets efterforskere arbejder lige nu på at kortlægge mandens færden, siden han rejste ind i Danmark, og beder derfor borgerne om hjælp:

 “Det kan være, man har haft manden ansat eller måske arbejdet sammen med ham. Det kan også være, man har haft ham indlogeret eller bare har set ham nede i det lokale supermarked. Vi vil rigtig gerne høre fra enhver, der kan have set manden på billederne den seneste måned”, forklarer politikommissær Theis Thylstrup. 

Politikommissæren beder alle, der har oplysninger, der måske kan hjælpe politiet i opklaringsarbejdet, ringe til Midt- og Vestjyllands Politi på 114.

Den dræbte beskrives således:

  • Mand
  • Rumænsk
  • 37 år
  • 165 cm
  • Slank/spinkel
  • Kort, mørkt hår
  • Kort skæg/lange skægstubbe

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Sponsorerede artikler