Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Politiet opfordrer elever til at slette video straks

Syd- og Sønderjyllands Politi fik i går en anmeldelse om, at der florerer en video med seksuelt krænkende indhold blandt skolebørn i Aabenraa Kommune. To elever optræder i videoen, der både er ulovlig at besidde og at dele.

Videoen er blandt andet blevet delt via det sociale medie Snapchat, hvor en gruppe børn mellem 13 og 15 år allerede har fået adgang til den. Børnene er under 15 år og kan derfor ikke straffes for besiddelse og deling af videoen.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer til, at man straks stopper med at dele videoen og sletter den, hvis man har modtaget den. Forældre opfordres til at tale med børn og unge om digital adfærd og sørge for at videoen bliver slettet.

Fem gode råd om deling af billeder
Send eller del aldrig et billede eller en video af andre uden samtykke
Slet det, hvis nogen sender krænkende billeder af andre til dig
Stop spredningen. Hvis du har delt, så bed modtagerne om at slette
Sig fra, og vær med til at skabe en bedre delingskultur
Søg rådgivning, hvis du selv er blevet ufrivilligt delt, og husk at gemme beviserne
Kilde: Red Barnets Slet Det Rådgivningen

Gode råd til forældre
Lær dit barn at reflektere over, italesætte og respektere grænser og rettigheder
Tal med dit barn om de konsekvenser, der kan være af deling af krænkende billeder og videoer
Opfordr dit barn til at sige aktivt fra og til at tale med dig eller en anden fortrolig voksen, hvis de får kendskab til deling af krænkende materiale
Gør dit barn opmærksom på, at der ikke er nogen garanti for, at noget forbliver privat, når det først er sendt ud, men at man har krav på, at andre spørger om lov til at dele et billede eller en video
Gør dit barn opmærksom på, at man ikke selv må dele billeder eller videoer af andre uden at have fået personligt og klart samtykke – ikke engang med sine bedste venner. Det kan være strafbart.
Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg