Politiet reddede voldsoffer

GILLELEJE: Lørdag morgen, omkring kl. 05.00, blev et voldsoffer angiveligt reddet ud af kløerne på sine bødler efter mishandling hvor han bla. blev mishandlet med en kniv.

En af voldsmændene, en 35-årig mand fra Ramløse, ses her ved en tidligere anholdelse.

Nordsjællands Politi har stort set mørkelagt den brutale voldssag, men et faktum er at to mænd er blevet varetægtsfængslet i sagen efter de blev anholdt lørdag morgen i Hestehaven i Gilleleje.

På ukendt vis havde politiet fået nys om den grove mishandling, hvorefter en stor politistyrke satte kursen mod en bolig på Hestehaven, flere patruljer nåede frem omkring kl. 04.45 hvor betjentene fik anholdt tre mænd og angiveligt reddet en mand fra yderligere mishandling.

Politikommisær Lau Lauritzen, Nordsjællands Politi, bekræfter overfor Politirapporten.nu at der har været en aktion på adressen i Hestehaven, hvorunder tre mænd blev anholdt.

– Det er korrekt at politiet kom til adressen, og at vi her fik anholdt tre mænd i en voldssag, men på nuværende tidspunkt har jeg ikke yderligere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes, siger han mandag eftermiddag til Politirapporten.nu

Mishandlet med bla. en kniv
Ubekræftede oplysninger går på at ofret skal være blevet mishandlet i et værksted på ‘Det gamle Teglværk’ på Valbyvej i Helsinge, her skal ofret bla. have fået stukket en kniv op under knæskallen under den ufattelige vold som angiveligt er sket mod ofret, oplysningerne omkring mishandlingen af ofret er ikke bekræftet af Nordsjælands Politi.

– Jeg har ingen kommentarer til sagen udover at jeg kan bekræfte at der er tre anholdte i sagen, hvoraf to er blevet varetægtsfængslet frem til d. 27. juli, slutter Politikommisær Lau Lauritzen.

Kilder fortæller dog til Politirapporten.nu, at politiet afspærrede et værksted på ‘Det gamle Teglværk’, og at teknikere gennemgik stedet minutiøst, en bil udenfor blev også ransaget og der blev beslaglagt en række genstande fra dette køretøj.

Kendt voldsmand bland de varetægtsfængslede
En af de anholdte er en særdeles velkendt 35-årig forbryder som er kendt for vold, grov vold, narkotika, våbenbesiddelse, tyveri og i den milde ende også kendt for spirituskørsel og kørsel uden kørekort.

Han udløste d. 30 maj en 12 km lang flugt fra en patruljevogn, og kastede herunder bla. penge, våben og narkotika ud af bilen – læs artiklen om jagten her:  https://www.netavisen.nu/?p=1294

Derfor kan der være tale om at politiet har fundet narkotika eller våben på stedet.

Politirapporten.nu følger sagen…..

Bag 'Det gamle Teglværk' er en række værksteder, kilder hævder at ofret blev mishandlet her.