Artikel

Politiet søger hundelufter i Frederiksværk, natten til 1. maj 2019

I forbindelse med efterforskningen af en sag om en hændelse i Frederiksværk natten til den 1. maj 2019, hvor en kvinde blev fundet livløs i kanalen, vil politiet gerne i kontakt med en hundelufter.

Nordsjællands Politi efterforsker fortsat en sag om en hændelse i Frederiksværk natten til den 1. maj 2019, hvor en kvinde blev fundet livløs i kanalen. I den forbindelse søger vi kontakt til en person, der har været i området omkring Mølleåen/kanalen.

“Vi går ud og søger en specifik person, som luftede sin hund i området natten mellem den 30. april og 1. maj, da vi håber og tror, at vedkommende kan bibringe oplysninger, som kan lede os videre i efterforskningen,” siger Jakob Rahbek, som er politikommissær hos Nordsjællands Politi.

Politiet har oplysninger om, at en person, som luftede sin hund, kan have opholdt sig i området omkring Brotorvet/Torvet i Frederiksværk i tidsrummet mellem cirka kl. 02.30 og 04.00 natten mellem tirsdag den 30. april og onsdag den 1. maj 2019.

Personen kan have set eller bemærket tre personer, der opholdt sig i området på dette tidspunkt.

Politiet er særligt interesseret i at komme i kontakt med personer, som luftede hund i de sene nattetimer den pågældende nat, også selv om de ikke selv mener at have observeret noget usædvanligt.

Hvis man selv luftede hund i området omkring Mølleåen/kanalen, Brotorvet, Torvet, Torvet 51 eller Turbinehuset i det relevante tidsrum, eller har oplysninger om en person, der gjorde, vil Nordsjællands Politi meget gerne høre fra vedkommende.

“Nordsjællands Politi har efterforsket sagen siden fundet af den livløse kvinde i kanalen i 2019. Vi mistænker fortsat, at der kan være sket en forbrydelse, men da sagen er under fortsat efterforskning er det ikke muligt for os at oplyse nærmere om de efterforskningsmæssige spor, som vi afsøger,” siger Jakob Rahbek.

Kontakt Nordsjællands Politi på telefon 114, eller nsj@politi.dk.

Politiet understreger, at man kan have relevante oplysninger, selv om man ikke umiddelbart husker at have set noget eller lagt mærke til de pågældende personer.

Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed
Begivenhed

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Netavisen.nu – Din digitale lokalavis for alle kommuner langs Nordkysten.

Velkommen til NETAVISEN  – den førende digitale lokalavis, der dækker Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommune. Vores mission er at bringe nyhederne tættere på dig. Vi leverer dagligt nyheder om alt fra lokale begivenheder, politik og kultur til sport og erhvervsliv – alt sammen skræddersyet til indbyggerne langs Nordkysten.

Hos NETAVISEN er vi engageret i at skabe værdi for vores læsere og give dig en platform, hvor du altid kan holde dig informeret om, hvad der sker i dit nærområde. Vi tilbyder dybdegående artikler, interviews og reportager, der dykker ned i de emner, der betyder noget for dig og dine medborgere. Vores artikler og nyheder spænder bredt og dækker både de store og små historier, så du aldrig går glip af spændende begivenheder i området.

Med NETAVISEN har du altid adgang til nyheder og aktuelle begivenheder, uanset hvor du er. Vi er en moderne nyhedskilde, der følger med udviklingen og giver dig den mest relevante og opdaterede information fra alle hjørner af Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommune.

Besøg os dagligt, og følg os på de sociale medier for at få de nyeste artikler og opdateringer om begivenheder direkte i din nyhedsstrøm. Bliv en del af fællesskabet og hold dig ajour med dit lokalområde – NETAVISEN er din pålidelige kilde til alt, hvad der sker langs Nordkysten.

Sponsorerede artikler