Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Politiet søger vidner og forurettet efter vanvidskørsel i Helsinge

HELSINGE: Måske bliver det af nogle unge mennesker betragtet som sjovt og udfordrende at forsøge at køre fra politiet, når ordensmagten forsøger at standse dem på deres knallerter, men det er det ikke – langt fra.

Det kunne politiet blandt andet konstatere i Helsinge fredag den 9. august, da to unge mænd på en knallert flygtede fra en politimotorcykel og kørte så vanvittigt, at flere fodgængere måtte springe for livet. De påkørte også en hvid varebil, og nu efterlyser politiet føreren af bilen samt vidner til vanvidskørslen.

Klokken 11.40 den pågældende fredag kørte en motorcykelbetjent en tur i Helsinge, da betjenten spottede en knallert, som der skulle ses nærmere på idet der var der to personer på knallerten, hvoraf den ene ikke bar styrthjelm, og for det andet kørte den mistænkeligt stærkt.

Det er hverken lovligt at køre uden styrhjelm på en knallert, være mere end en person på den eller at tune den, men føreren var ikke interesseret i en snak med politiet sagerne, så han flygtede omgående i høj fart, motorcykelbetjenten tændte derfor for blink og sirener på motorcyklen og satte farten op for at fange de to unge mænd.

Knallertførerens flugt gik blandt andet forbi den lokale Lidl, hvor en mindre hvid varebil kørte ud fra parkeringspladsen. Det nåede knallertføreren dog ikke at opfatte, og han påkørte derfor bilen, så passageren røg af knallerten. Det satte imidlertid ikke en stopper for vanvidskørslen, og føreren fortsatte sin flugt.

Efter en længere eftersættelse, som også gik gennem byens gågade, over for flere røde lys, endte både knallert og motorcykelbetjenten på et stisystem nær Kongensgavevej, hvor føreren muligvis tænkte, at han kunne politimotorcyklenryste af.

Den gik dog ikke, og motorcykelbetjenten holdt tæt kontakt til den flygtende knallert og var vidner til, hvordan flere fodgængere på stierne måtte springe til siderne for ikke at blive ramt af knallerten. Kort efter måtte føreren give fortabt, og motorcykelbetjenten fik hjælp af en god borger til at sætte en stopper for knallertkørerens videre flugt.

Vidner eftersøges i sagen
Nu vil Nordsjællands Politi gerne i kontant med føreren af den hvide varebil fra Lidls parkeringsplads, for han eller hun har nemlig ikke henvendt sig til politiet efterfølgende. Derudover vil politiet også meget gerne høre fra personer, som var vidner til eftersættelsen, særligt på stierne ved Kongensgavevej, så hændelsesforløbet kan dokumenteres.

Er du, eller kender du, føreren af den hvide varebil, eller var du vidne til knallertførerens flugt fra politiet? Så ring på 1-1-4 med dine oplysninger.

Knallertkøreren står til at få ørerne i maskinen i den grad, herunder en ubetinget frakendelse af sit kørekort, bøde for konstruktiv ændring af knallerten som på rullefelt blev målt til at kunne køre mere end 63 km/t, hasarderet kørsel, tilsidesættelse af sikkerhed og hensyn i trafikken,

Passageren som røg af ved kollisionen med varevognen kan iøvrigt også se frem til minimum en bøde for at sidde bag på knallerten og for ikke at bære styrthjelm.

– Helt overordnet set vil vi gerne slå fast, at vi finder det dybt foruroligende at se – særligt unge – mennesker køre knallert på så hensynsløs en måde, som er til livsfare for både andre og dem selv. I denne omgang endte det hele heldigvis med, at vi fik fat på både fører og passager – sidstnævnte bar endda krykker fra en forudgående knallertulykke – uden at nogen kom til skade. Men det er ikke sikkert, at udfaldet er lige så heldigt næste gang, lyder det advarende fra Nordsjællands Politi.

– Vi kan ikke sige det nok gange: Vi vil hellere have, at I bidrager til færdselssikkerheden end til bødekassen. Så kør nu for alles skyld pænt og lad være med at forsøge at køre fra os i trafikken, slutter advarslen fra Nordsjællands Politi.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce