Politiets nye våben – en mobil politistation

SJÆLLAND:  Mandag kunne Vestegnens Politi åbne døren for første gang til en mobil politistation, det er ganske enkelt en autocamper som nu fungrer som en rullende lokalpolitistation. 

Gadehavegård's beboere er de første som får fornøjelsen af den mobile politistation. (Foto: Carsten H, 24nyheder.dk)

Den mobile politistation er en prøve, og man foretager nu tryghedsmålinger to steder hvor den mobile politistation sættes ind, og gentager så tryghedsmålingen igen om to år.
Håbet er at den mobile politistation har en gavnlig effekt.

Der hvor politistationen på hjul indsættes , er i Værebro i Gladsaxe, Avedøre Stationsby i Hvidovre, Hjortegården i Herlev og Gadehavegård i Høje-Taastrup.

Planen for den mobile politistation er dog ikke mere fast, end at den kan flyttes til andre områder når og hvis behovet opstår.

Det er Rigspolitiet som har finanseret både de 9 betjente og autocamperen, det koster ialt to millioner for de to års prøvetid.