Politihund jagtede indbrudstyve langs Lokalbanens skinner

MÅRUM: Tre unge asylansøgere fra Gribskov lejren blev natten til søndag, anholdt for et indbrud. Anholdelsen skete efter en lang eftersættelse af en politihund, langs Lokalbanens skinner.

En politihund fra Nordsjællands Politi kom på lidt af en opgave efter et indbud i en villa på Fredensborgvej i Hillerød, natten til søndag.

Fra en villa slog en beboer alarm kl. 03.32 om et indbrud hvor huset var blevet gennemrodet af gerningsmændene som havde stjålet pc’ere, Iphones, en pung med kontanter og kreditkort.

Første vogn på stedet var en hundepatrulje, og da gerningsmændene havde efterladt tydelige spor i sneen var det ikke det store problem at sætte efter gerningsmændene.

Indbrudstyvene var flygtet langs Lokalbanens skinner ind i Gribskov, men efter en eftersættelse på 4,5 kilometer, hvor indbrudstyvene satte farten op i deres flugt da politihundene gøede, kunne patruljen pågribe en af tyvene i et mindre krat få meter fra skinnerne.

De to andre indbrudstyve nåede frem til Kagerup Station, før de blev indhentet af hundepatruljen.

De anholdte indbrudstyve er henholdsvis 16, 17 og 18 år, og er asylansøgere med bopæl på Center Gribskov på Gantekrogsvej i Mårum. Det er langtfra første gang at unge fra Center Gribskov kan sættes i forbindelse med tyverier, røverier og lignende.

– Men det er første gang, at disse tre unge anholdes for berigelseskriminalitet. Det kan derfor ventes, at vi efter endt afhøring løslader dem og sender dem tilbage til asylcenteret, lyder det søndag formiddag fra vagtchefen på Nordsjællands Politi til Frederiksborg amts Avis

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?